Standardside

En oplevelse der satte sine spor...

Billede: Erik Rasmussen (1939 - 2003), som havde rang af sergent i hans militærtjeneste.

Af Erik Rasmussen

Den 4. august 1944 var vejret fint, og jeg legede som mange andre på 5 år i en grusbunke på mine forældres gårdsplads. Der var ofte fly, som kom over, og jeg løb som en besat for at se alt, som rørte sig, for det var et sted ude landet, der ikke havde den største aktivitet.

Pludselig midt på eftermiddagen blandede en masse usædvanlige lyde sig med den sædvanlige stilhed. Der var pludselig flere motorlyde, der kom oppefra, og snart kunne skydning høres i flere kategorier; der var en langsom lyd puf-puf-puf og en hurtig snerren, der blandede sig, alt imens motorlydene varierede stærkt i omdrejningstal.

Min mor stod med ét i døren og kaldte på mig så højt, hun kunne. Jeg kom ind i en fart og blev dirigeret ned under spisebordet. Opholdet her blev dog kort, da skydningen og den kraftige motorlarm med ét holdt op. Straks var man ude af døren og spejdede i luften. Jo, der i nordlig retning fik jeg øje på en maskine på vej nedad i 45 grader med en tyk hale af sort røg efter sig; angriberne mindes jeg ikke at se noget til.


Vi boede tæt på skoven, så skuespillet var skjult for mit øje så hurtigt, som det var begyndt. Snart begyndte folk at køre forbi på cykel på vej til nedstyrtningsstedet for at se deusseren, som de sagde; man havde observeret to små en-motorede maskiner, der kæmpede mod en tysk to-motoret. Min far var skovfoged på godset Giesegaard og var den dag i skoven med et par førsteelever og havde også observeret luftkampen, der endte med det ene flys styrt; de så, at der pludselig røg en klump ud af maskinen, og straks efter foldede en faldskærm sig ud.

Maskinen nærmede sig skoven fra nord, gjorde et sving til højre og pløjede sig ind i en 20 meters høj bøgeskov for til sidst at ramme jorden lodret og lavede huller i skovbunden på et par meters dybde. Førstemændene satte i løb mod stedet, der var ca. 500 meter fra det sted, de stod. Da de nærmede sig, var der en række af eksplosioner fra ammunition fra flyet, der eksploderede i den voldsomme varmeudvikling.

På vej til stedet fandt de et landingshjul på ca. 1 meter i diameter, som de gemte i en grøft og dækkede det med løv. De fortsatte frem og passerede en 10 meter høj granbevoksning, hvor halvdelen af en menneskekrop hang i en gren; de slapt nedhængende arme og hænder sydede og boblede i den intense varme.

Tyskerne kom...

Billede: Artikel skrevet af Erik Rasmussen "En oplevelse der satte sine spor". Erik var en ud af fem børn til den gamle skovfoged Poul Hugo Rasmussen ved Giesegaard Gods.

Efter et øjeblik kom tyskerne fra Ringsted for fuld udrykning, og da de så, at der var folk ved flyet, råbte de: Heraus, heraus, og førstefolkene forsvandt hurtigt med nogle få souvenirs. Først ved 17-tiden var der en cyklist, som tilbød at tage mig med på stangen på cyklen. Vi kørte næsten 3km, før vi kom til stedet, som var starks indenfor skoven i nærheden af byen Slimminge på Køge-Ringsted landevejen. Der var stadig ild på nedstyrtningsstedet, og i hele området bølgede en besynderlig lugt af en blanding af brændt gummi, benzin og olie.

Der var en masse mennesker, der stod bag tyskernes afspærring og betragtede sceneriet på afstand. Der var vel ca. 600-700 meter til nedstyrtningsstedet fra det sted, vi stod, og vi kunne derfra se den bageste del af et fly ligge på ryggen, mens flere 20 meter høje bøgetræer var knækkede og brændte i den enorme varme. Omkring stedet gik nu flere vagtposter og blandt dem én med armen i slynge, formodenligt det besætningsmedlem, der sprang ud i faldskærm for derefter at ramme taget af et hus og kure ned til jorden.

Hvad var det for et fly..?

Billede: Side 2. med artikelen med bl.a. den tyske nedskydningsrapport.

Jeg mindes at være meget interesseret i at vide, hvad det for et fly, der var skudt ned, men folk vidste bare, at det var en deusser, og så var det godt. Min fars øjenvidneberetning hjalp mig ikke, han interesserede sig ikke for flytyper, men fortalte at de to små var kommet bagfra, en fra oven og en fra neden, hvorefter tyskeren gik i brand og gik ned.

De to jagere afsluttede med at dykke ned over nedstyrtningsstedet et par gange og forsvandt vestpå. Ved 18-tiden kom min fars førstelever hjem medbringende en del vragdele, én havde et stort stykke af instrumentpanelet med tilhørende instrumenter, andre havde 20mm granater og forskelligt andet.

Nogle dage efter, da der var ro i skoven, kørte min far til stedet og gravede en 20mm kanon op af jorden; først mange år senere kom en jernhandler og fik den med. Først et år senere i sommeren 1945 vovede jeg mig ud til stedet selv. Nu var de store vragdele fjernet af tyskerne, men stadig var skovbunden helt dækket med mindre stumper helt forvredet og smeltede, og den besynderlige lugt af brændte materialer hang i luften i flere år.

Næsten hele min barndom kørte jeg hver uge ud til stedet og hentede nye stumper; på vejen hjem kunne jeg høre skovarbejderne snakke sammen om skovfogedens knægt, der havde flyvere på hjernen. Dog var det stadigt et mysterium for mig, hvad det var for et fly? Omkring 1980 blev jeg medlem af Flyvehistorisk Forening, så omkring 1988 kom forfatteren til: Luftkrig over Danmark, ud som foredragsholder, og jeg spurgte ham, om han kendte til en nedskydning ved Slimminge i sommeren 1944..?

Det var han udemærket bekendt med og fortalte, at det drejede sig om en Bf 110, der havde været i kamp med to Mustangs. Et par uger efter fik jeg tilsendt en kopi af tabsrapporten, som oplyste mig om ting, jeg havde tænkt på siden 1944.

Sagen var, at en Bf 110 fra en natjagereskadrille (N.J.G. 1 Schulstaffel) ført af staffelkapiän Fritz von Buchholtz blev overrumplet i 1400 højde af to Mustangs. Piloten var ramt i luften og gik ned med flyet, mens telegrafisten (Bordfunkeren) sprang ud i faldskærm. Tabsrapporten oplyste også, at identifikationsmærket var: G9+HX, og Werk nr. var 720251.

I Nyboder Boghandel købte jeg et hæfte om Bf 110G, som oplyste mig om at et fly med det Werk nr. var en Bf 110G. Dette hæfte har fortræffelige billeder og danner for mig afslutningen på en spændende oplevelse af mit liv.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.09 | 11:07

Byen ved Karup hedder Gedved i stedet for Gerved

...
31.03 | 18:48

Blev der på noget tidspunkt udført sabotage på disse anlæg af modstandsbevægelsen l Danmark ?

...
21.10 | 11:07

Hvis man sammmenholder Zwislers beretning med min fars, så må den tysker, der var ved at få ram til Zwisler, jo være en af dem, der kørte ind i skoven..

...
21.05 | 15:22

Hej, du kan vel ikke fortælle mig, om det stadig er muligt at skaffe bogen
Alliken ved Haugbyrd eller formidle kontakt til Niels?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE